Nr. 26 - marts 99 Spådomskunst I Ching - mere end spådomskunst af Nikolaj Frøkjær-Jensen I de vestlige lande kender vi først og fremmest I Ching som en spådomsteknik, men i kinesisk sammenhæng er I Ching mere end blot en måde at drive spådomskunst på. Selv om spådomskunsten givet repræsenterer det ældste niveau i I Ching-traditionen, spiller den grundlæggende filosofi, som I Ching repræsenterer, en stor rolle i næsten hele den kinesiske kultur. Det er fra I Ching, at princippet med de to modsatte kræfter Yin og Yang stammer. Yin og Yang-princippet finder man i kinesisk kultur inden for så forskellige områder som skrivning af kinesiske tegn, de principper klassiske digte komponeres efter, militærteori, traditionel kinesisk medicin - og mange andre steder. Også inden for den kinesiske buddhisme vil man kunne se I Ching-traditionens indflydelse. Mange af de store og indviklede metafysiske tankesystemer, som den kinesiske buddhisme arvede fra Indien, blev af de buddhistiske mestre "oversat" til I Chings sprog og tankeverden og på den måde gjort kinesiske. Forvandlingernes bog Det er umuligt at fastlå, hvor gammel I Ching-traditionen er. Traditionens rødder fortoner sig langt tilbage i førhistorisk tid. Givet er det imidlertid, at traditionen i historisk tid har været med til at inspirere nogle af de vigtigste personligheder i den kinesiske kulturhistorie og derigennem også yderligere er blevet udbygget og forfinet. Filosoffen og statsmanden Confusius (522 - 479 f.Kr.) var ifølge traditionen meget optaget af I Ching og står angiveligt bag en tidlig form af den udgave af bogen om I Ching - "Forvandlingernes Bog", vi kender idag. En ikke ubetydelig del af de forklaringer, bogen indeholder, er ligeledes tillagt Confusius. Det er desuden også tydeligt, at Lao Tse - den angivelige forfatter til den mystiske kinesiske klassiker Tao Te Ching - var inspireret af den filosofi og livsvisdom, der kommer til udtryk i "Forvandlingernes Bog", I Ching. Vi skal imidlertid ikke i dette nummer af IKON opholde os ved I Ching-filosofiens mange forskellige udgreninger i andre områder af menneskelivet og den kinesiske åndshistorie, men derimod med I Ching som en "spådoms-bog" - såvel som med den praksis, der hører denne funktion af bogen til. For at kunne dette er det imidlertid nødvendigt, at vi begynder med den verdensopfattelse, som hører I Ching til. Der kan her kun blive plads til et meget kort rids af de overordnede linier, og de kan hverken yde detaljerigdommen eller det dybe - nærmest mystisk-poetiske - udtryk i I Ching blot rimelig retfærdighed! I Chings syn på verden Det grundlæggende i I Chings verdenssyn er, at verden opfattes som værende i bevægelse - i stadig forvandling. Det, der betinger denne stadige bevægelse, er, at verden ses som et samspil mellem de to modsatte principper Yin og Yang, der gør sig gældende på henholdsvis det himmelske, det jordiske og det menneskelige plan. Det dynamiske modsætningspar, der gør sig gældende på det himmelske plan er modsætningen mellem lys og mørke. På det jordiske plan er det modsætningen mellem det hårde og det eftergivende, og på det menneskelige plan er det modsætningen mellem retfærdigheden og kærligheden(!). På den ene side af modsætningsparret står således lyset, det hårde og retfærdigheden - mens mørket, det eftergivende og kærligheden står på den anden side. Den første side i modsætningsforholdet er Yang, hvis kinesiske tegn bl.a. også betyder sol. Den anden side er Yin, der tilsvarende bl.a. også kan betyde måne. Begrebet "modsætning" skal ikke her misforstås i retning af det konfrontatoriske - sådan som det kendes fra klassisk persisk religion, maxistisk ideologi eller den gennemsnitlige amerikanske film. Yin og Yang står ikke i et kampforhold til hinanden. Yin og Yang repræsenterer derfor ikke det godes kamp mod det onde men derimod den spænding, der gør universet dynamisk og bevægende. Det ses f.eks. i et af de modsætningsforhold, der hører hjemme i I Ching-traditionen, nemlig forholdet mellem vand og ild. Selv om ild og vand er modsætninger i den forstand, at vandet kan slukke ilden, og ilden få vandet til at tørre væk, er deres oprindelige samspil ikke at ødelægge hinanden. Tværtimod ses forholdet mellem ild og vand som noget skabende - som noget der betinger og tillader livet. Det er vandet, der som regn væder frøet om foråret, mens det er ilden, der som solens varme får frøet til at spire og vokse. Vi kan finde en parallel til tanken om Yin og Yang i den bibelske skabelsesberetning i 1. Mos kap.1, hvor det fortælles, at Gud skabte verden ved at gøre forskelle. Gud skaber med sit ord forskel mellem himmel og jord, mellem lys og mørke, land og vand osv. - men ikke for at skabe modsætninger, der er i kamp med hinanden. Snarere repræsenterer disse Guds-skabte forskelle forudsætningen for en dynamisk verden, hvor det kunne blive aften og morgen den første, den anden - ja alle dage. Yin og Yang repræsenterer derfor et dynamisk og kreativt forhold, der i sit indre samspil giver verden bevægelse og tid - og dermed gør verden til et velsignet sted for mennesket at være. Som sådan repræsenterer Yin og Yang derfor den dynamik, der gør, at en given situation har muligheder i sig for udvikling og forandring. Fra et spådomssynspunkt er opgaven derfor i en given situation at kunne gennemskue forholdet mellem Yin og Yang, for dermed vil man kende de muligheder for bevægelse og forandring, der er "indbygget" i den konkrete situation. Har man en forståelse af, hvordan Yin og Yang i en given situation forholder sig til hinanden og vil indvirke på hinanden, har man samtidig forudsætningen for at kunne gennemskue, i hvilken retning situationen vil udvikle sig - og man vil da være i stand til at handle på den rette måde. Og hermed er vi da kommet til det andet aspekt ved I Ching, som vi vil opholde os lidt ved, nemlig I Chings etik - d.v.s. spørgsmålet om hvilken form for handling, I Ching tilskynder. I Ching er nemlig ikke kun en simpel spådomsbog, der stiller sig tilfreds med, at man kan forudsige dit og dat om fremtiden. I Ching er i lige så høj grad en handlingsvejleder, der skal hjælpe mennesket med at handle ret i livets forskellige situationer. I Ching er derfor i høj grad også en etik eller en visdomsbog, hvor spådommene søger at understøtte handlinger, der opfattes som idéelle eller ønskværdige. At følge med strømmen Det er vigtigt, at vi har blik for nogle af hovedlinierne i I Chings etik for mere nøjagtigt at få defineret, hvilken opgave den, der tolker oraklet i I Ching, har i rådgivningen af "klienterne". Fordi man i I Ching mener, at de gode, livsskabende modsætningspar Yin og Yang i deres indre sampil gør universet levende og dynamisk, mener man også, at det er ønskværdigt, at mennesket følger harmonisk med i den strøm af begivenheder, der skabes af samspillet mellem Yin og Yang. Man mener, at mennesket dermed kommer til at stå på de livgivende kræfters side og nyde deres frugter - et velsignet liv. At følge med strømmen er nok et af de elementer i I Chings etik, som vi fra Vesten har sværest ved at acceptere. De fleste af os anser det for moralsk og menneskeligt problematisk blot at følge med begivenhedernes strøm. Vi har derimod altid hyldet det profetiske menneske, der er istand til at sætte sig op imod tidens trend og tale udviklingen midt imod og afsløre dens dæmoniske kræfter. De fleste af os har en indgroet mistillid til de kræfter, der har tiden og historien under deres kontrol, og vi tror, at det ender med vor egen og verdens undergang, hvis historiens gang følges ukritisk. Anderledes forholder det sig i den kinesiske kultur, som den er formet gennem I Chings syn på verden. Her opfattes de kræfter, der styrer verden, som liv-givende, fordi de i deres gensidige vekselvirkning - som f.eks. vandet og ilden - får frøet til at gro og skaber liv. Når det imidlertid sker, at situationen ikke udvikler sig harmonisk, opfattes det som resultat af en ubalance mellem Yin og Yang-kræfterne i deres samspil. Det kan være på det kosmiske plan, hvor der f.eks. kan opstå mangel på vand eller sol, så man enten får tørke eller oversvømmelse, eller det kan være en ubalance på det kropslige plan, hvor sygdom i kinesisk tradition ofte ses som et resultat af en ubalance mellem de Yin og Yang- kræfter, der virker i kroppen og gør den levende. Harmoni bliver dermed af afgørende betydning. Forskydes balancen mellem kræfterne kan det vise sig, at det, der i aktiv balance med sin modsætning skaber liv og velsignelse, kan blive dødeligt destruktivt, og at komme på kant med de kosmiske kræfters gensidige vekselvirkning opfattes som katastrofalt! Opgaven for mennesket er derfor at være i harmoni med Yin og Yangs gensidige vekselvirkning. Heri ligger det gode og velsignede liv, og det er denne harmoni, som det er I Ching-traditionens opgave at hjælpe mennesket med at opnå. I Ching søger med andre ord at hjælpe mennesket til at gennemskue Yin og Yangs-kræfternes indbyrdes stilling i forhold til hinanden i situationen, så mennesket kan gennemskue de dermed givne muligheder for at handle i harmoni med Yin og Yangs virkning og den vej, situationen vil bevæge sig ad. I Chings teknik Det grundlæggende element i I Ching, som fortolkeren forholder sig til, er de såkaldte hexagrammer (kombinationer af seks streger eller linier). Der er ialt 64 mulige kombinationer af seks streger, der enten kan være en brudt eller ubrudt linie - d.v.s. den enkelte linie repræsenterer enten Yin eller Yang. De enkelte linier i hexagrammet kan desuden enten repræsentere en stabil eller en ustabil linie, hvor en ustabil linie repræsenterer en linie, der er "på vej mod" sin modsætning. Dette betyder, at der til ethvert hexagram hører et skygge-hexagram, der er det hexagram, der vil fremkomme, når alle de ustabile streger har vendt sig til deres modsætning. Dette skygge-hexagram repræsenterer da i yderste instans den situation, man bevæger sig imod. Ifølge almindelig logik betyder denne struktur i hexagrammerne, at ethvert hexagram har alle de andre 63 hexagrammer som mulige "skygge-hexagrammer". Der findes flere forskellige måder at konstruere hexagrammer på og bestemme, hvilke linier, der er stabile og hvilke, der er ustabile. En gammel teknik, der stadig kan ses i kinesiske samfund som f.eks. Hong Kong, er at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der dermed fremkommer. En anden teknik er at kaste lod med tre mønter, hvorved visse kombinationer af "plat" og "krone" repræsenterer hhv. stabile og ustabile Yin- og Yanglinier. For at konstruere et hexagram efter denne teknik vil man da "slå" en streg af gangen. Pointen er naturligvis den, at situationen og dens struktur vil afsløre sig på denne måde - så at sige "tale gennem tilfældigheden". Når man på en af de traditionelle måder har konstrueret et af de 64 hexagrammer, har man i selve bogen I Ching visse hjælpemidler til rådighed. Den første kommer til udtryk i selve hexagrammets form, der kan indeles i to trigrammer - to sæt af tre streger. Hvert af disse trigrammer - der altså tilsammen udgør hexagrammet - symboliserer en kvalitet. Hexagram nr. 46 består f.eks. af trigrammet for det modtagende og jorden øverst og det blide, vinden og træet nederst. Til denne kombination af "jord" over "træ" tilføjer I Ching en dom og et billede. Dommen til hexagram nr. 46 - der kaldes det opadstigende hexagram - går som følger (citeret efter den danske oversættelse af R. Wilhelms klassiske tyske oversættelse: "I Ching - Forvandlingernes bog" - København 1988 - oversat til dansk af J. Windeleff): "At trænge opad bringer ophøjet lykke. Man må se det store menneske. Frygt ikke! Opbrud mod syd bringer lykke". Dertil er der desuden knyttet et billede, der går som følger: "Midt i jorden vokser træet: Billedet på opstigningen. Med sit hengivne væsen hober det ædle menneske således små ting sammen, for at gøre dem til noget højt og stort". Den etiske dimension er åbenbar her! Slutteligt er der en række mere specifikke kommentarer til nogle af de enkelte linier. Kommentarerne forholder sig til, om linierne er stabile eller ustabile. Afhængigt af det ene eller det andet gives der da et råd. Er f.eks. den næst-nederste linie i hexagram nr. 46 (den anden linie, der bestemmes - hexagrammer bygges op fra neden) en ustabil Yang-linie, får man følgende råd med på vejen: "Hvis man er oprigtig, gavner det også at bringe et lille offer". Den, der skal fortolke I Ching, har dermed flere forskellige elementer til at hjælpe sig - både det enkelte hexagrams form samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, bogen knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linier. Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer.