Nr. 26 - marts 99 Spådomskunst Tarotkort - spådomskunst eller udviklingsvej? af Pernille Aagaard På vej ind i en lille restaurant i Kathmandus turistkvarter Thamel fik jeg øje på en ung fyr. Jeg var ansat som missionær i "Projekt Vestens Unge" i Nepal og opsøgte regelmæssigt de steder, hvor unge vestlige rejsende holdt til, for at tale med dem om tro og religiøsitet og for at tilbyde en hjælpende hånd til sociale og menneskelige problemer. Den unge fyr sad alene ved et bord helt inde i hjørnet og var helt optaget af at lægge tarotkort. Jeg styrede over mod ham, spurgte om jeg måtte se hans kort - og uden at vente på hans svar rakte jeg hånden ud mod kortene. Det skulle jeg ikke have gjort! Den unge fyr kastede sig ned over kortene, samlede dem i hast sammen, viklede dem ind i et klæde og gemte dem væk. Tarotkort som spådomskunst Jeg undskyldte min opførsel, blev tilgivet, og vi fik en god snak om livet og tarotkort. Grunden til at jeg ikke måtte se og røre ved kortene var, at den unge fyr mente, at min energi ville blive blandet ind i kortenes energi, og dermed ville han ikke længere være i stand til at bruge kortene til det, han brugte dem til: som vejledning til at leve sit liv. Den unge fyr havde netop den dag endnu engang udsat sin afrejse fra Kathmandu. Han havde overlevet i flere måneder i Kathmandu på et eksistensminimum og havde egentlig mest lyst til at rejse videre - måske endda hjem? - men hver gang, han spurgte kortene til råds, rådede de ham til at blive. Jeg var eftertænksom, da jeg gik hjem. Det var trist at se et menneske, der i den grad var stagneret og havde fralagt sig ansvaret for sit eget liv og overgivet det til andre kræfter. Her var tale om tarot som destruktiv spådomskunst. Tarot som selvudvikling I de fleste tilfælde bruges tarotkort dog ikke som rendyrket spådomskunst men som et element i en selvudviklingsproces. Nogle mennesker betjener sig udelukkende af tarotkortene for at fremme deres udvikling, andre kombinerer brugen af tarotkort med f.eks. håndlæsning, astrologi og healing. Når tarotkortene bruges i en selvudviklingsproces sker det ofte ud fra en opfattelse af, at kortene er i stand til at fortælle om sider af mennesket, det ikke er sig selv bevidst, og at kortene dermed er i stand til at udvirke, at ukendte bevidsthedsmæssige ressourcer aktiveres. Det er tilfældet, hvor et menneske er kørt fast i en række problemer i sit liv men gennem en tarotoplægning får øje for, at det indeholder kræfter og ressourcer til at kæmpe og ændre sin situation. Der er altså tale om en psykologisk orienteret forklaringsmodel, som antager, at kortene alene fungerer som udløser af menneskets egne ubevidste sjæledybder - og tarotkortene får dermed ofte samme funktion som almindelig psykoterapi. Andre tarotoplæggere mener, at tarotkortene indeholder hele universets visdom, og at mennesket ved at arbejde med tarotkortene og tyde dem kan få andel i denne visdom og dermed få kosmisk vejledning til at leve livet. Det kræver nok en forklaring: Tarot som guddommelig vejledning I de fleste New Age-inspirerede miljøer mener man, at mennesket oprindeligt var en del af en sammenhængende kosmisk, guddommelig energi kaldet Energien, Kraften, Modernenergien, Den Universelle Energi (der findes mange forskellige betegnelser). Af forskellige årsager begyndte denne energi at spalte sig i forskellige energiniveauer, hvoraf det laveste energiniveau er jorden, planterne, dyrene og mennesket. Tanken er, at enhver sten, plante, dyr og menneske indeholder en guddommelig kerne (kaldet Kernen, Monaden, Gnisten - der findes også her forskellige betegnelser). Iflg. New Age-tankegangen søger Kernen tilbage mod den guddommelige energi, som den oprindeligt udsprang af. Gennem mange inkarnationer (genfødsler) bliver den guddommelige kerne mere og mere bevidst om sig selv og genfødes på højere og højere energiniveauer - fra sten til plante, fra plante til dyr, fra dyr til menneske, fra menneske til genfødsler på åndelige niveauer for tilsidst igen at blive en del af den oprindelige guddommelige energi. I de første år, New Age gjorde sig gældende i den vestlige verden, var tanken, at den guddommelige kerne i hver genfødsel skulle lære nogle færdigheder og gøre sig nogle erfaringer, og ud fra disse færdigheder og erfaringer blev den næste genfødsel fastlagt af de kosmiske love. I de nyere New Age-miljøer vinder den holdning frem, at kernen efter hver genfødsel går til de højere åndelige niveauer og derfra selv vælger sin næste genfødsel - ud fra hvilke færdigheder og erfaringer, "man" mener at have brug for. Under alle omstændigheder mener de religiøst arbejdende tarotoplæggere, at de højere, åndelige niveauer gennem tarotkortene er i stand til at give guddommelig vejledning i, hvordan livet i den aktuelle genfødsel kan leves, så det befordrer den åndelige udvikling i både den nuværende genfødsel - og i de kommende. Rachel Pollack, som er forfatter til bøgerne "Tarot - visdommens billeder 1 - 2", skriver blandt andet: "Hvis du går ind i tarotlæsninger psykologisk alvorligt og med en følelse af, at du ser din overensstemmelse med kosmos på det bestemte tidspunkt, så arbejder tarotkortene med dig, mens du arbejder med dem. Tarot har et budskab, en retning, og jo mere, du arbejder med tarot, jo mere optager du budskabet i dig. Og du begynder at ændre dig. Begynder at vokse spirituelt og bliver mere opmærksom på spirituelle indflydelser og traditioner. På den måde leder tarot dig - i virkeligheden meget nænsomt - til en større selvforståelse og en større forståelse af den kosmiske vej." Citatet viser tydeligt, at det ikke i praksis er muligt at opretholde en skelnen mellem en psykologisk og en religiøs brug af tarotkortene - og dermed ikke muligt at skelne mellem, hvornår der er tale om en psykologisk udviklingsproces og en religiøst inspireret kosmisk udviklingsproces, omend tarotoplæggere kan lægge vægten i enten psykologien eller religiøsiteten. Tarotkortenes oprindelse Der knytter sig mange myter til tarotkortenes oprindelse. En religiøs teori går ud på, at på det tidspunkt Atlantis var spået til at synke, samledes de okkulte mestre (de mestre der arbejdede med den skjulte - okkulte - lære) i Atlantis for at finde en måde at bevare byens hellige visdom på. De mente, at uanset hvad der ville ske i fremtiden, ville mennesker altid have lyst til at spille spil, og de udviklede derfor et sæt spillekort, som i symbolsk form indeholdt hele universets visdom. Kortene blev malet på læder, undgik ødelæggelse under oversvømmelsen og blev efterfølgende spredt af sigøjnere. Andre kilder mener, at tarotkortene stammer fra den gamle ægyptiske gud Thot, fra biblioteket i Alexandria eller fra vægmalerier i det ægyptiske tempel Memphis. Den mest sandsynlige forklaring er dog den, at tarotkortene stammer fra det femtende århundredes Italien, hvor de blev udviklet som en okkult udgave af almindelige spillekort. Senere spillede den okkulte loge The Hermetic Order of the Golden Dawn og okkultisterne Eliphas Levi (1810 - 1875), Arthur Edward Waite (1857 - 1942) og Aliester Crowley (1875 - 1947) en betydelig rolle for udformningen og brugen af de tarotkort, vi kender i dag. Arkana Major De tarotkort, vi kender i dag, består af 78 kort. 22 af kortene kaldes Arkana Major (den store arkana) - de resterende kort kaldes Arkana Minor (den lille arkana). Arkana Major anskues ofte som billeder på de psykologiske arketyper og/eller de kosmiske kræfter, der berører menneskeheden og dens åndelige udvikling. Arkana Major indeholder symboler som f.eks. Narren (der symboliserer det irrationelle element i mennesket), Magikeren (der symboliserer det guddommeliges manifestation på det jordiske plan), Vognen (som symboliserer kontrol over energien), Månen (som symboliserer underbevidsthedens kræfter) og Universet (som symboliserer det absolutte - det yderste - i udviklingsprocessen). Målet for den religiøst inspirerede tarotoplægger er at føre mennesket fra ubevidsthed om at være en del at det større, vi er kommet fra (symboliseret ved Narren, som er det første kort i Arkana Major), til at blive en bevidst del af det større, vi er kommet fra (symboliseret ved Universet, som er det sidste kort i Arkana Major). Arkana Major beskriver således menneskets fulde spirituelle udviklingsproces gennem genfødslerne - frem mod igen at blive en del af den guddommelige energi, som det oprindeligt udsprang af. Arkana Minor Arkana Minor, som består af fire kortserier med symbolerne stokke, bægre, sværd og mønter (til erstatning for de almindelige spillekorts ruder, klør, hjerter og spar), anskues oftest som symboler for en lang række menneskelige betingelser og livssituationer. Stokkene symboliserer bl.a. Selvet og identiteten. Stokkene viser bl.a. hvem spørgeren er og i hvilken retning, spørgeren går. Bægerne symboliserer bl.a. den ubevidste verden, følelser og intuition og viser spørgeren, hvordan han eller hun fornemmer sin plads i universet, hans/hendes følelsesmæssige behov, og hvordan han/hun får dem opfyldt. Sværdene symboliserer bl.a. den bevidste mentale verden, vækst og udvikling, tanker, idéer og kommunikation. Sværdene viser spørgeren, hvordan hans/hendes livsfilosofi kan udvikles, og hvordan han/hun tænker. Endelig symboliserer mønterne bl.a. den fysiske, materielle verden og hvilke materielle ressourcer, spørgeren har. Mønterne viser spørgeren dennes fysiske behov, og hvordan de bliver opfyldt. Udover Arkana Major og Arkana Minor har også talværdien på kortene en funktion - f.eks. handler tre'erne om planlægning, mens seks'erne handler om noget gentagende. Sammen udtrykker Arkana Major, Arkana Minor og talværdierne samspillet mellem den åndelige og den materielle tilværelse, som den udfolder sig for mennesket under livet på jorden. Virker tarotoplægning? Tarotoplægning afvises af mange mennesker som det rene svindel og spekulation i menneskers problemer. Andre afviser tarotoplægning på grund af faren for, at mennesker fralægger sig ansvaret for eget liv og bindes i et usundt og ufrit forhold til kortenes "svar" på livets spørgsmål. Og endnu andre ser tarotkortene som et godt redskab til livsvejledning og selvudvikling. Hvis kortene ikke opfyldte nogen behov, var de nok gået i glemmebogen forlængst. Det interessante må derfor være at beskæftige sig med, hvorfor nogle mennesker mener, at tarotoplæg virker. I det norske blad "Humanist", som udgives af en forening, der beskæftiger sig kritisk med bl.a. de nye religiøse fænomener, har den amerikanske psykologiprofessor Ray Hyman skrevet en interessant artikel "Hvorfor spådomskunst virker". I artiklen konkluderer Ray Hyman, at grunden til, at mange mennesker oplever, at forskellige spådomsteknikker virker, er, at terapeuterne, håndlæserne, tarotoplæggerne, astrologerne osv. forsyner deres klienter med en personlighedskarakteristik, der virker skræddersyet til den enkelte klient, selv om den i virkeligheden er en kombination af en rækkke standardkarakteristikker. Ray Hyman opremser en række grundlæggende præmisser for personlighedskarakteristikker: at alle mennesker ligner hinanden mere, end de adskiller sig fra hinanden at alle menneskers problemer opstår som resultater af de samme livsaspekter: barndom, pubertet, arbejde, parforhold, børn, alderdom og død at stort set alle kontakter tarotoplæggere og andre terapeuter, fordi de har brug for nogen, der vil lytte til deres vanskeligheder med kærligheden, pengene og helbredet Iflg. Ray Hyman går sandsigerne/terapeuterne ud fra disse almene forudsætninger og samler i samtalens løb så mange oplysninger om deres klienter som muligt. F.eks. kan tøjstil, kropssprog, talesprog osv. fortælle en trænet iagttager mere, end de fleste mennesker gør sig klart. Ud fra det indtryk, sandsigeren/terapueten har skabt sig, prøver vedkommende derefter at indkredse problemet. Det sker ofte ved, at sandsigeren/ terapeuten fremsætter nogle meget bredt formulerede hypoteser om problemet og justerer ud fra klientens reaktioner. Er sandsigeren/ terapeuten på vildspor, vil klientens kropssprog fortælle dette - omvendt vil hypoteser, der går i den rigtige retning, blive bekræftet ubevidst af klienten gennem øjenbevægelser, vejrtrækning osv. På den måde vil det ofte være klienten, der selv indirekte fortæller, hvori problemet består - og ofte vil det derfor også være klienten selv, der når frem til en løsning. Men klienten vil føle, at det var sandsigeren/terapeuten, der løste problemet - og vil derfor mene, at metoden virkede. Og hermed forlader vi Ray Hyman. Urent trav og manipulation Der er for så vidt ikke noget galt i, at et menneske selv afdækker, hvori problemerne består og selv når frem til en løsning. Det er et sundt princip i ethvert terapeutisk forløb. Problemet opstår, hvis astrologen, håndlæseren eller tarotoplæggeren tiltager sig æren for at have gjort arbejdet istedet for åbent at erkende, at de blot kan være fødselshjælpere til en proces, som er klientens egen. Og problemet opstår, hvis astrologen, håndlæseren eller tarotoplæggeren har en anden dagsorden for processen, end klienten har. Hvis klienten kommer for at få hjælp til at løse sine ægteskabelige problemer men ledes ind på en kosmisk udviklingsvej med guddommelige svar fra en ukendt guddommelig energi, er der tale om urent trav og manipulation med klienten. Svaret på, hvorvidt tarotoplægning er spådomskunst eller selvudvikling må derfor bero dels på tarotoplæggerens personlige indstilling til tarotkortene, dels på de forudsætninger, klienten indgår i forløbet på. Og svaret på, om tarotkortene og tarotoplægning virker, og i givet fald hvordan det virker, må bero på, hvorvidt man mener, at kortene i sig selv og af sig selv videregiver kraft og vejldning fra åndelige magter - eller om man mener, at tarotkortene som enhver anden terapeutisk praksis blot hjælper klienten til en større bevidsthed om sig selv. Under alle omstændigheder er der god grund til at se sig for og tænke sig om, hvis man agter at begive sig ind på dette område.